Månedens bog – November

Er svaret på alle dine bønner, en hel masse penge?
Ja, det kunne man jo godt gå hen og tro. Især hvis man, som Damien, finder en taske med 229.370 engelske pund – lige efter at han har bedt til Gud! Desværre er der kun et par uger til, England, skifter over til euro, og desværre vælger Damien ikke at fortælle hverken far eller politiet om pengene. I stedet for går Damien og hans storebror, Anthony, i gang med ganske enkelt at bruge dem! Millioner er på én gang vildt sjov og underholdende læsning, men samtidigt er der også en slags stemning af, at noget errigtig sørgeligt, fordi Damiens mor lige er død, og détkan han ikke helt finde ud af at vænne sig til.Jeg var totalt opslugt af den her bog, for man erkonstant spændt på, hvad der nu sker – og på hvordandet hele skal ende.

En lille bid af månedens bog: Millioner

»Hvad er det?« spurgte min storebror Anthony.
»Du ved, hvordan det er, når du fortæller folk, at mor er død, ikke? Så giver de dig næsten altid noget, ikke?«
Han nikkede.
»Nå, men jeg fortalte det til Vorherre.« Jeg trak kassen til side, og Anthony så den store taske, der var fyldt med penge. Hans øjne funklede, og hans kinder blussede. Han siger stadig, at det var det smukkeste, han nogen sinde har set. Han var lykkelig i det øjeblik.
»Og du mener, den kommer fra Vorherre?«
Jeg nikkede.
»Hmmm … så skal jeg love for, han har villet muntre os op.«


Nogle af Camillas veninder har læst "Millioner". De si'r:
»Det er meget specielt at læse en bog, som virkelig er en rigtig sjov historie, men som samtidigt er rigtig sørgelig. Jeg kan virkelig anbefale Millioner«
Annika, 14 år
»Nej, hvor jeg hyggede mig, da jeg læste Millioner. Bare det skete for mig! Jeg drømmer stadig om, hvad jeg ville have gjort ved alle de penge!«
Louise, 12 år

KLIK HER og læs lidt af bogen
Gå til kundeservice-siden hvis du vil afbestille månedens bog