Test dig selv – Driller du eller lader du dig drille?

Det er vigtigt, at du svarer ærligt på alle spørgsmål.

1. Du har opdaget, at din lillesøster har fået sig en kæreste. Du ved, at hun ikke er interesseret i at andre, og især ikke jeres forældre, får det at vide. Hvad gør du?

Jeg beder hende om at aflevere sine lommepenge til mig mod at jeg holder mund.

Jeg fortæller mine forældre det, men siger til dem, at de ikke må fortælle, hvor de ved det fra.

Jeg fniser indvendigt, men siger det ikke til nogen.
2. Nu er det dig, der har fået en kæreste. Lillesøster har opdaget det, og griner højlydt af dig, og truer med at fortælle det til alle og enhver. Hvad gør du?

Jeg truer med at give hende en ordentlig omgang tæv, hvis hun ikke holder mund.

Jeg begynder at græde og løbe efter hende samtidig med, at hun er ved at dø af grin.

Jeg beder hende om at blande sig udenom.
3. I har vikar i klassen. Vikaren er meget ung og usikker, og klassen opfører sig totalt rædselsfuldt. Pludselig opdager du, at vikaren er lige ved at græde. Hvad gør du?

Jeg kommer til at grine – det er da simpelthen for svagt.

Jeg kommer selv til at græde, for hvor er det synd for vikaren.

Jeg bliver flov over mig selv og mine klassekammerater.
4. Du opdager, at en flok drenge fra din klasse, driller en dreng fra en yngre klasse. Han bliver drillet med sin briller og stritører. Drengen bliver naturligvis meget vred og ked af det. Hvad gør du?

Jeg undlader at blande mig. Det kan da på ingen måde være mit problem.

Jeg henter en lærer.

Jeg fortæller drengene fra min klasse, hvad jeg mener om den slags ondskabsfuldheder.
5. Du kommer i skole og opdager, at du har 2 forskellige sko på. Alle i din klasse ligger flade af grin. Hvad gør du?

Jeg bliver sur og går min vej.

Jeg bliver enormt flov og ked af det.

Jeg kommer selv til at grine.
6. Du er i svømmehallen sammen med et par veninder. En dreng, du ved, der gerne vil gøre indtryk på dig, springer ud fra tremetervippen, men taber sine badebukser på vej ned. Hvad gør du?

Jeg får et totalt grineflip – faktisk så meget, at han ikke kan undgå at høre det.

Jeg tænker – hvor er det synd for ham.

Jeg kommer til at grine, men gør ikke mere ud af det.
7. Du er med din familie i cirkus. Pludselig skal der bruges en fra publikum til et temmelig grinagtigt nummer. Det er dig, der bliver valgt. Hvad gør du?

Jeg nægter – ganske enkelt. Jeg skal i hvert fald ikke gøres til grin.

Jeg går på scenen, men har det helt forfærdeligt – også bagefter.

Jeg tager det som en oplevelse.

Klik her og se, hvilken type du er